Privat-Weingut Schlumberger-Bernhart - Klosterwingerte Pinot Noir GG 2020

På VDP-rangstigens øverste trin findes i Schlumberger-Bernharts tilfælde bl.a. denne flotte Grosses Gewächs fra Klosterwingerte-vinmarken.

Oprindelse: Tyskland, Baden

Type: Rød

Drue(r): 100% Pinot Noir

Druerne til vinen høstes på den sydvendte Klosterwingerte-vinmark med 25 år gamle stokkeog jordbund bestående af kalkholdig mergelDe knuses (100% afstilkede) og efterlades til spontanfermentering i franske barriques (228L, primært brugte)efterfulgt af 12 måneders lagring på bærmen (sur lie) i de samme fade. Flaskes ganske ufiltreret.

Tørrede tranebær, småsure, røde kirsebær og friske hindbær følges af sorte kirsebær, blåbær og solbær, før lime og grapefrugt bitrer skønt. Nu Blue Jeans, fløde, smøreost, vanilje og egespåner fulgt af fyrrenåle, moskus, grisestald, flæsk, tobak og skovbund. 

Mintet i sit aromatiske, let animalske udtryk byder næsen på citrusfrugt, rødfrugtet femininitet, sortfrugtet modenhed, afmålte terpener, flødet malo og en sødlig parfumering, mens den silkebløde, saftede og højest frugt-drevne palette viser en tosomhed af rød og sort frugt, integreret, tørt fad og fugtig sous bois. Fenolerne kysser og syren sjasker.

Fremragende vin. Elegant, balanceret og i flot form.

★★★★★ / 94

Find vinen hos Handson on Wines, hvor en flaske koster 399,-.

Næste
Næste

Privat-Weingut Schlumberger-Bernhart - Laufener Altenberg Pinot Noir 1G 2022